Når det kommer til at passe på os selv og vores krop, er vi utrolige dårlige til at gøre det når det da det enten koster penge eller der ikke er tid. Vi bliver hurtigt for nærige til at betale det ekstra det koster at træne i et fitnesscenter der levere kvalitet, men vælger lavpris center hvor service er dårlig, og derfor får vi det ikke brugt. Det samme gælder når vi vælger madvarer, og fravælger frugt, grøntsager, nødder og frø for eksempel. Dette gøres fordi vi i Danmark har en relativ høj pris på disse fødevarer, og i stedet for vælger vi billige færdigretter, eller forarbejdede madvarer. Derved får vi ikke de fødevarer som giver kroppen vigtige vitaminer og mineraler.

Hvor tit ser man ikke en mand i en stor bil, som koster masser af kroner hver måned. Vi køber dyre telefoner, ipads, computere, spillekonsoller, og store fladskærms TV. Kvinder som køber extensions, laver læber, et nyt par sko hver uge. Men vi har ikke råd eller prioriterer ikke at komme i træningscenteret, købe en cykel, løbesko eller andet træningsudstyr, så vi kan komme i bedre form, og smide nogle overflødige kilo. Så vi kan undgå livsstilssygdomme som diabetes, hjerte– og karsygdomme, åreforkalkning, nedsat frugtbarhed som er forbundet med fedme.

Jeg hører utroligt tit i mit job som personlig træner at det er dyrt, og det vil jeg give jer ret i. Men der behøver ikke koste en personlig træner, at komme i gang med at give den motor, som skal bære dig igennem resten af dit liv, smørelse og benzin til at kører længere på literen, så du forhåbentlig kan lev i mange år, og have det fantastisk.

Så kommer vi til næste problem, hvor vi også er gode til at finde undskyldninger, på hvorfor du ikke skal holde dig aktiv. Vi vælger at sidde foran tv’et, eller glo på vores mobil, spille computer, så snart vi har mulighed for det. Vi har alle 24 timer i døgnet, 7 dage i ugen. Du vælger hvordan du bruger dem. Jeg kender ene forældre med børn som stadig kan finde tid. Jeg kender travle erhvervsfolk som stadig kan finde tid. Det hele er et spørgsmål om prioritet. Tænk over hvad du spiser, gå 10000 skridt hver dag, få pulsen op hver dag. Vejer du for meget, så begynd allerede i morgen med at ændre ting i dit liv. Et nyt tv, en stor bil betyder ikke at du kommer til at oplever dine børnebørn vokse op. Det kan du hvis du investerer i dig selv.

Positiv