Hvis vi er kede af det, så spiser vi. Hvis vi er glade, så spiser vi. Hvis vi er trætte så spiser vi. Hvis vi skal fejre noget så spiser vi. Når vi er mætte, så spiser vi. Vi kan stort set finde enhver lejlighed til at spise. Dette får os tit til at overspise. Men hvad kan vi gøre at undgå det?

Overspisning vil sige at du spiser og indtager mere energi, end kroppen har brug for over en længere periode. Dette fører ofte til vægtøgning og fedme. Dette kan betragtes som en sygdom. Og disse dårlige vaner kan være svære at komme ud af.

Er du nået dertil hvor du har spist for meget i lang tid, og vægten viser et tal du ikke er stolt af, så find først årsagen til hvorfor du i første omgang er begyndt at overspise.

Psykisk overspisning kræver måske hjælp fra din læge eller psykolog, før du kan komme ud af dårlige vaner og bryde dem. Her er nogle ting som kan hjælpe dig på vej.

  1. Undgå distraktioner som tv, computer og mobil. Sidder du og spiser foran disse apparater, kan du hurtigt komme til bare at proppe i munden, da vi er optaget af andet end det vi spiser.
  2. Lær at kende din portionsstørrelse, og anret din mad på tallerkenen inden du sætter dig til bordet og spiser. På den måde undgår du at øse for meget og tage 2 gange. Mærk efter om du er mæt, og levn evt. resten af maden
  3. Undgå at spise direkte fra posen. Skal du hygge med slik chips eller andre kcal bomber, så anret det i små portioner. Spiser du fra posen så stopper du ikke før den er tom.
  4. Undgå stress, da vedvarende stress frigiver hormonet kortisol, som øger appetitten. Har du en stresset hverdag, så overvej at sætte dig for dig selv 15 min hver dag, og lyt til afslappende musik, massage, yoga, meditation, eller åndedrætsøvelser.
  5. Undgå at mødes med andre som også har tendens til at overspise. Det er svært at holde sig i skindet hvis personer du er sammen med ikke har samme mål som dig, og stadig bare spiser ukontrolleret.
  6. Nyd din mad. Tyg din mad. Så hvis du nemmere mærke hvornår du er mæt, og derved ikke spise mere end du faktisk har brug for.
  7. Hold øje med din alkohol indtag. Alkohol er flydende kcal og mætter ikke på samme måde som mad. Og en gang tømmermænd får os til at overspiser i alle de forkerte ting. Skal du ud at drikke hjernen ud, så forbered noget sund og lækkert mad, du kan tage ud af køleskabet dagen derpå. Tit køber vi kcal tæt mad fordi vi ikke orker at lave noget selv. Og når vi alligevel er nede at købe mad, kan vi lige så godt købe noget ekstra.
  8. Byt sukkerholdige drikke ud med light produkter. Igen er det kcal der ikke mætter.

Der findes mange flere grunde til hvorfor vi overspiser, men jeg håber at dette vil få dig til at tænke over hvad din grund er. Lige meget hvad grunden er, så kan det løses. Kan du ikke selv, så søg hjælp hos den rette person.

Overspisning i buffet